Om Grethe Lindbjerg

Teenagecoach-Grethe-Lindbjerg

Teenagecoach Grethe Lindbjerg

“Lige meget om man har store eller små problemer er Grethe der for en. Hun tager sig god tid og dømmer dig slet ikke. Hun er et meget forstående, roligt, positivt, omsorgsfuldt menneske.”

Præsentation af Grethe Lindbjerg

Teenagere/unge, relationer og kommunikation er de vigtigste elementer i mit arbejde som teenagecoach.

Mit arbejde går helt kort fortalt ud på at hjælpe teenagere godt igennem teenagetiden. Jeg ved hvor usikker og sårbar, man kan være. Ikke mindst i en tid, hvor der er stort fokus på præstationer, udseende og andre ydre faktorer.

Hjælp til teenagere og unge

Jeg hjælper teenagere og unge med at få styrket deres indre selvværd, til at få ryddet op i tankemylderet og til at træffe gavnlige beslutninger i vanskelige situationer. Hjælpen foregår via coaching og individuelle samtaler samt via selvværdskurser og kurser mod eksamensangst.

Foredrag og kurser for forældre og lærere

Jeg tilbyder kurser og foredrag for forældre og lærere, som ønsker at blive klogere på de kære teenagere. På kurser og foredrag giver jeg ideer og redskaber til kommunikation og opbygning af gode relationer i familien og i skolen.

Til forældre tilbyder jeg kurser om selvværd samt  rådgivning om ungdomsproblemer og livet i en teenagefamilie.

Grethes baggrund

I mit arbejde som teenagecoach bruger jeg min uddannelse som kommunikationsterapeut og vejleder, og jeg trækker på min erfaring fra mange spændende og gode år som lærer og uddannelsesvejleder på en efterskole.

Præsentationsvideo

Citater om Teenagecoach Grethe Lindbjerg

En mor skrev:

“Vores datter åbnede op efter samtalerne og vi kunne igen snakke om problemerne og hun blev vores glade pige igen . Tak for dig Grethe ❤️”

En gymnasiepige skrev:

“Hej Grethe. Jeg var til mundtlig eksamen i går, og det var virkelig en god oplevelse – til trods for den dårlige oplevelse sidste år! – jeg mærkede slet ikke nervøsiteten på samme måde som jeg plejede, og slappede meget mere af!

Jeg fik et godt resultat på trods af, at jeg trak det emne, jeg mindst ville op i … så jeg er simpelthen så glad.”

Efterskolen Solbakken skrev:

“Til lærernes pædagogiske dag havde vi besøg af Grethe der fortalte os om det at være teenager og have rod i følelseslivet på den ene eller de anden måde, og hvordan man bedst kan støtte og vejlede og forstå. Vi var alle begejstrede.”

Grethe Lindbjerg har arbejdet her:

  • Selvstændig Teenagecoach fra 2016.
  • Kriminalforsorgen, Statsfængslet i Jyderup. Vejleder 2015 – 2016.
  • Vestsjællands Idrætsefterskole (tidl. Vinde Helsinge). Efterskolelærer og vejleder 1999 – 2015.

Grethes uddannelser og kurser:

  • Diplomuddannelse i uddannelses- erhvervs- og karrierevejledning også kaldet DUEK.
  • SLIP afhængigheds-terapeut fra Kommunikationsakademiet.
  • Sårbare og frafaldstruede elever på efterskoler. Kursus 1+2.
  • Kommunikationsterapeut i konstruktiv og belivende kommunikation fra Kommunikationsakademiet.
  • Vejledningskursus for efterskolevejledere.
  • Matematiklærer fra Holbæk Seminarium.
  • Idrætslærer uddannet på Paul Petersens Idrætsinstitut.
  • Gymnastikhøjskolen i Ollerups instruktøruddannelse.

Grethe Lindbjerg privat

Hjemme har jeg to skønne teenagere og en dejlig mand i huset. Jeg nyder at tilbringe tid med familien.

Kontakt Teenagecoach Grethe Lindbjerg

Du kan kontakte Grethe Lindbjerg på telefon 23 44 34 56 eller på mail@grethelindbjerg.dk.

Teenagere, unge, forældre, lærere, skoler og andre interesserede er meget velkommen til at ringe eller skrive.

Du finder Teenagecoach Grethe Lindbjerg her

Havnemarken 4, Bjerge, 4480 Store Fuglede.

Mellem Kalundborg og Slagelse ikke så langt fra Gørlev og Høng.

Sociale medier