Brevkassen – Drengen med de ambivalente følelser

Der er kommet et spørgsmål til brevkassen

Hej Grethe

Jeg sidder lidt i en bearbejdningsfasen, efter en kikset date med en meget sød pige.

Det var en pige som jeg har kendt lidt til i en årrække, gennem nogle fælles venner, men kom først til at snakke med hende her for nogle måneder siden. Ret naturligt kom der mere og mere kontakt mellem os, og det endte til sidst ud i en date.

I tiden op til havde jeg været meget fordomsfuld overfor hende, da hun tilbage i gymnasiet havde et ry for, at være lidt af en manipulator, en attraktiv pige som drengene aldrig rigtig helt kunne komme ind på. Jeg havde derfor mine fordomme omkring hende, og tænkte at hende skulle jeg aldrig have noget med, at gøre. Men man skal aldrig sige aldrig – specielt ikke i kærlighed, og pludselig endte jeg på date med hende.

I perioden hvor det hele stod på, fornemmede jeg en tydelig usikkerhed hos hende, og jeg syntes generelt at hun var meget svær at komme ind på. Hun havde en facade som jeg simpelthen ikke kunne bryde igennem. Usikker eller ej, jeg kunne lide hende alligevel.

Desværre stoppede hun flirten – uden nogen egentlig specifik grund. Jeg accepterede selvfølgelig afvisningen, men sidder med en bitter fornemmelse om, at det sagtens ville kunne blive til mere, men at det bare ville kræve mere tid.

Om ikke andet var planen klar for mig, efter flirten var afsluttet – jeg skulle videre.

Her sidder jeg endnu, i en situation hvor der ikke har været kontakt i et par måneder. Men som jeg nævnte, har vi en del fælles bekendte, og pludselig er vi begge blevet inviteret til de samme begivenheder af nogle fælles venner, som egentlig er tættere med hende, end de er med mig. Det føles derfor som om, at hun opsøger mig en smule. Jeg har lyst til at deltage i begivenhederne, og jeg har lyst til at se hende, men jeg gider ikke at være et offer for hendes usikkerheder. Jeg gider ikke at jeg på hendes præmisser pludselig skal ‘nøjes’ med et venskab, mens hun kan være i boldbesiddelse og enevældigt vurdere, om der nu alligevel kunne blive noget mellem os.

Indtil videre er jeg blevet væk. Men en ting er her stadig, og det er de følelser jeg har opbygget for hende. Jeg har det meget ambivalent, for på den ene side har jeg lyst til, at være stærk og bearbejde mine følelser og komme videre, men på den anden side har jeg stadig lyst til, at kæmpe for hende, og for at komme helt ind på hende, for jeg er sikker på at hun er mere interesseret i mig, end hvad hun lige umiddelbart udtrykker. Hvorfor skulle hun ellers opsøge mig på den måde? Ville det ikke været lidt upassende, og respektløst overfor for situationen bare, at se mig på venneplan, så tidligt efter daten? Det giver i hvert fald ikke nogen mening i mit hoved.

Er der i virkeligheden en uforklarlig grund til, at det ikke blev til mere, og er vi bare et mismatch uden videre? Eller er det hendes usikkerheder der spænder ben for hende, og hendes kærlighedsliv? Har jeg overhovedet noget at kæmpe for? Min plan er stadig at vi skal videre, men mine spekulationer hober sig op, og dem håber jeg du kan hjælpe mig med, at nå tættere på en afklaring omkring.

Hilsen drengen med de ambivalente følelser


Kære drengen med de ambivalente følelser

Mange tak for dit spørgsmål.

Jeg synes, det er et af de virkelig svære (og gode) spørgsmål. Jeg har gået i nogle dage og tænkt over dit spørgsmål. Derfor har du måttet vente på svaret.

At rådgive om kærlighed og forelskelse er rigtig vanskeligt at gøre, synes jeg. Simpelthen fordi det i virkeligheden kun er de involverede parter, som kan mærke deres følelser. Og som du beskriver, kan det være utrolig vanskeligt alligevel. Følelser er ofte en uhåndgribelig størrelse.

Hvis du sad overfor mig nu, ville jeg stille en masse ekstra spørgsmål om dig og pigen. Men det gør du jo ikke, så jeg vil i stedet gøre mit bedste for at svare ud fra, det du skriver.

Det virker, som om du har rigtig svært ved at glemme pigen og komme videre, selvom der er gået et godt stykke tid. Hvorfor mon det? Er det udelukkende, fordi du hele tiden bliver mindet om hende igen og igen pga. af jeres fælles venner og begivenheder? Eller er det mere end det?

Min erfaring siger mig, at hvis noget eller nogen hele tiden bliver ved med at dukke op i tankerne, så er der noget, man skal tage sig af. Hvis pigen bliver ved med at fylde i dine tanker, kan du muligvis ikke komme videre, før du får en reel afklaring.

Du skriver, at pigen virker usikker. Jeg tænker, at der er stor sandsynlighed for, at du kan have ret i det. Usikkerhed kan have utrolig mange årsager. Årsager som andre ikke umiddelbart kan sætte sig ind i. Medmindre man lærer personen bedre at kende. Usikkerhed kan også komme til udtryk på forskellige måder. Fx ved ikke at lade nogle komme for tæt på. Måske var det dét du oplevede med pigen. Vi kan ikke vide det… Medmindre du lærer hende bedre at kende…

Hvis du skal have en reel afklaring på, hvad der egentlig skete, og hvorfor pigen opfører sig, som hun gør, er der vel dybest set kun en vej frem: At spørge hende… Tør du det?

Du kan blive ved med at tænke og analyserer frem og tilbage, men det gør dig vel egentlig ikke klogere. Gør det?

Jeg tænker, at vi kan skære dine muligheder ned til to:

  1. Glemme pigen (hvis du kan).
  2. Tage kontakt til pigen.

Jeg er klar over, at det kan være grænseoverskridende at tage kontakt til pigen og spørge hende ærligt. Du gør dig selv sårbar. Så du skal gøre op med dig selv, om hun fylder så meget i dine tanker, at det er dét, der skal til. Der er risiko for at du bliver afvist, men der er også chance for det modsatte. Tør du tage chancen?

Uanset hvad du vælger at gøre, ønsker jeg dig det allerbedste.

Kærlig hilsen

Grethe


Etiket: , , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*