Droppe ud eller gennemføre

Droppe ud eller gennemføre

Droppe ud? Skifte skole? Skifte uddannelse?

Er du blevet i tvivl? Er du det rigtige sted?

Det der med at vælge den “rigtige” skole eller uddannelse er ikke så nemt. Det er super svært på forhånd at forestille sig, hvordan hverdagen vil være for dig, når du starter på noget nyt.

Derfor er der også mange unge, som bliver i tvivl. Det kan være det faglige, som er for svært, for nemt eller ikke særlig inspirerende. Eller det kan være det sociale, som ikke fungerer.

Hvor længe skal man prøve på at falde til og få tingene til at fungere?

Er det okay at droppe ud?

Eller skal man fuldføre, hvad man har begyndt?

Droppe ud eller blive

Hvis man mistrives på sin skole eller uddannelse, kan trangen til at flygte fra det ubehagelige være kæmpestor. Man har mest lyst til at stikke af med det samme. Men flugt er efter min mening en dårlig løsning, hvis du ikke har gennemtænkt, hvad der skal ske bagefter.

En beslutning om at droppe ud eller skifte skole skal du ikke tage alene. Du skal tænke det hele grundigt igennem. Det kan være godt med hjælp fra andre, så du kan gøre dig en masse overvejelser for og imod. Du skal forsøge at tænke over alle fordele og alle ulemper ved henholdsvis ved at droppe ud og ved at blive.

At droppe ud kan være en god løsning for nogle unge og en dårlig ide for andre. Det kommer helt an på situationen… og på det enkelte unge menneske, som det handler om.

Har du brug for hjælp til at gennemtænke dine muligheder, inden du dropper ud eller skifter skole/uddannelse? Du er velkommen hos mig til vejledning om valg af uddannelse.

PS: På ug.dk kan du finde viden om mulige uddannelser og jobs.


Hvis du vil have direkte besked, når der kommer nye indlæg på bloggen, kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev i boksen herunder:

Etiket: , , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*