Er din teenager ensom?

Jeg blev i forsommeren interviewet til en artikel om unges ensomhed:

“Som forælder er der ikke noget, man hellere vil, end at se sine børn trives og have det godt. Derfor er det også helt naturligt at ville hjælpe, når man har på fornemmelsen, at éns halvvoksne barn føler sig ensom og alene.

Men det kan også være svært. For hvordan tager man bedst snakken? Og hvad er egentlig det rigtige at sige? Vi har spurgt Grethe Lindbjerg til råds. Hun er teenagecoach samt forfatter til flere bøger, som hjælper forældre til en bedre dialog og kommunikation med deres børn. Hun har desuden erfaring med at hjælpe ensomme unge og deres forældre.

Hun har et par bud på, hvad du kan gøre som forælder for at skabe et rum til en god dialog – og hvad du måske skal prøve at undgå. Her er det passende at lægge ud med en god åbningsreplik: ”Jeg har lagt mærke til, at du virker mere stille, end du plejer.”

– Herefter kan man forsætte med: ”Jeg kunne virkelig godt tænke mig at vide, hvad du går og tænker på. Har du lyst til, at vi snakker om det?” Det er en invitation, der tager udgangspunkt i noget, man selv har observeret. I stedet for at sige ”Du er så trist for tiden”, så vend den om, og sig, hvad du har lagt mærke til. Træk den ind til dig selv, og bliv på din egen banehalvdel, så virker det ikke så bastant for dit barn, siger Grethe Lindbjerg.”

Du kan finde hele artiklen om unge og ensomhed hos Femina/Mama lige her.

Du kan også læse mit blogindlæg: Ung og ensom.


 

Etiket: , , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*