Meget mere værd end en karakter

Det vigtigste budskab er, at du er meget mere værd end en karakter.

“Det vigtigste budskab til teenageren er, at de er meget mere værd end en karakter. En karakter siger ingenting om dem som person. Den siger kun noget om, hvad de præsterede lige præcis den dag, i det fag og med den censor.”

I dette blogindlæg giver jeg ordet til en af mine tidligere efterskoleelever. Hun læste ovenstående citat og fik lyst at bidrage med hendes egen historie fra ungdomstiden:

Et vigtigt budskab

Min gamle efterskolelærer har et utrolig vigtigt budskab. Vi er som samfund i færd med at producere en hel generation af præstationsfokuserede unge mennesker, og risikoen for, at mange knækker i farten, er alarmerende.

Jeg knak selv. Godt og grundigt. Blandt andet på grund af et umenneskeligt pres i forhold til karakterer i gymnasiet – et pres der, i mit tilfælde, ganske vist kom inde fra, men som jeg føler mig overbevist om til dels opstod som en konsekvens af den uddannelseskultur, der for tiden hersker her i landet.

Det kan ikke gå hurtigt nok, og valget om videregående uddannelse skal træffes nu – helst i går – og der er ikke plads til forkerte valg. Jeg fik angst og, som følger heraf, en gedigen depression.

Jeg endte med at tage 4 sabbatår og til vinter er jeg færdig med en af de korteste videregående uddannelser, der findes. Der er masser af finere veje at gå, men jeg er et helt menneske, og jeg er skide glad for mit valg.

Der er ikke nogen i verden, der kan overbevise mig om, at jeg skulle være mindre værd, blot fordi jeg ikke går den lange vej eller høster 12’taller dagen lang. Studietiden skal bruges på at prøve ting af, fejle og lære.

Et tal kan aldrig blive sigende for, hvem eller hvor god jeg er.

Kamille Mai Rye

Tak Kamille fordi jeg må dele din historien til inspiration for andre.

Citatet, som satte Kamille i gang med at skrive, kom fra denne artikel til forældre om at hjælpe teenagere i eksamenstiden.

Måske har du også lyst til at læse, hvad tre gymnasieelever tænker om: Forventninger til ungdommen.


 

Etiket: , , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*