Mistrivsel blandt unge

Mistrivsel blandt unge

Dette blogindlæg om mistrivsel blandt unge er skrevet af en ung.

Mistrivsel blandt unge

Psykisk mistrivsel er blevet et fænomen, der rammer flere og flere og unge i Danmark. Antallet af unge, der oplever psykisk mistrivsel, er steget gevaldigt de sidste 10 år. Vi kan alle blive enige om, at denne store mistrivsel, blandt en så stor andel af den danske befolkning, langtfra er ideel. Men hvad skal der til for at få mistrivslen til at slippe sit tag? Og hvad kan unge og voksne gøre for at undgå den?

Tegn på mistrivsel

Tegn på mistrivsel hos børn og unge kan både være fysiske, adfærdsmæssige og psykiske. Generelt kan forandringer i den unges adfærd og psykiske indstilling til omverdenen være ledetråde for den opmærksomme voksne. De mere tydelige fysiske symptomer på mistrivsel er rastløshed, søvnproblemer og mavepine. Disse ændringer kan stamme fra de psykiske tegn på mistrivsel, der ofte kan være sværere at få øje på; tristhed, ensomhed og fornemmelsen af at blive misforstået. Både fysiske og psykiske symptomer kan komme til udtryk i form af de adfærdsmæssige ændringer som stort fravær fra skolen, mangel på koncentration og isolation fra sociale fællesskaber.

Unge er forskellige

Man skal være meget opmærksom på, at alle unge er forskellige, og deres reaktioner på mistrivsel kan derfor også være meget forskellige. Det er vigtigt at sammenligne teenagerens adfærd med teenagerens tidligere adfærd. Ændringer i adfærd kan være tegn på mistrivsel, men kan dog også være en almindelig del af en teenagers liv, som ikke behøver at betyde mistrivsel. Teenageårene indeholder nemlig en naturlig og vigtig personlig og fysisk udvikling. F.eks. kan behovet for mere alene-tid væk fra venner og familie i teenagetiden være helt normalt og ligefrem nødvendigt for nogle unge, mens denne adfærdsændring, hos andre unge, kan være en uønsket isolation fra omverdenen.

Årsager til mistrivsel

For at hjælpe unge af med deres mistrivsel, er det ikke nok at ændre de fysiske og adfærdsmæssige reaktioner. Nogle forældre og lærere kan have en tendens til, i det oprigtige forsøg på at hjælpe den unge, at presse teenageren til at tage i skole på grund af det store fravær og til at deltage i de sociale fællesskaber, som den unge selv har isoleret sig fra. I få tilfælde kan dette også være det skub, den unge har brug for, men i mange situationer er det noget helt andet, der skal til.

Utryghed

Årsagerne til mistrivsel hos unge er meget forskellige, men fællesnævneren for årsagerne er utryghed og stress. Utrygheden kan komme fra forandringer i den unges hjem og familiesituation, der ellers optimalt skal være noget fast, stabil og tilregnelig. Forandringer, som sygdom og dødsfald i familien eller en skilsmisse, kan betyde midlertidig trivsel, mens grundlæggende og vedvarende utryghed kan være kilde til større og mere varig mistrivsel.

Stress

Stressniveauet er, ikke kun blandt unge, steget kraftigt hos danskerne, og stress har, ligesom mistrivsel, mange forskellige årsager bag sig. Stress hos teenagere kan have udspring i det store pres, der er lagt på de unge, i form af lektier og afleveringer, forpligtigelser til at være med i de sociale fællesskaber og samtidig at følge med på de sociale medier af frygt for at gå glip af begivenheder og trends. En tendens til perfektionisme har udviklet sig blandt mange unge, måske netop på grund af den, på de sociale medier, konstante eksponering for andres perfekte udgaver af livet, der i virkeligheden ikke er nær så perfekt. Uanset hvad årsagen, til den unges mistrivsel, er, kan den kun ”bekæmpes” ved at finde frem til mistrivslens oprindelse, hos netop denne teenager.

De skjulte tegn

For at kunne hjælpe den unge må mistrivslen først opfattes ved hjælp af de tegn, der er beskrevet tidligere. Tegnene på mistrivsel kan være svære nok, for den hjælpsomme voksne at spotte, men hos nogle unge kan opgaven med at hjælpe blive endnu mere kompliceret. Nogle unge kan udvikle evnen til at skjule de tegn, der ellers normalt ville have ledt den voksne på sporet af mistrivslen. Denne evne kan, ligesom stress blandt unge, være forårsaget af perfektionisme, der kan udvikle skyldfølelse, fordi den unge føler sig alene med sin mistrivsel, da andres følelser og problemer er gemt bag de sociale mediers facader.

Tegnene på mistrivslen vil, hos disse unge, stadig være eksisterende, men de kan, ved første øjekast, blot ligne træk hos en yderst, velfungerende teenager. Psykisk vil den unge opleve en ansvarsfølelse, der fører til meget pligtopfyldende karaktertræk, der få den unge til at udvise stor omsorg og medfølelse for andre mennesker i teenagerens omgangskreds. Ansvarsfølelsen, overfor andre, får teenageren til at formindske fokusset på sine egne behov som sult og tørst, varme/kulde og socialt samvær/alene-tid, og den unge kan ende med både at skjule mistrivslen for forældre, lærere, venner og sig selv.

Kommunikation og oprigtig interesse

For at slippe af med mistrivslen skal den voksne og den unge, i fællesskab, finde frem til mistrivslens ophav; den bagvedliggende årsag, der har ført til mistrivsel i den unges liv. Her kan forælderen eller læreren, i forsøget på at tale med den unge om situationen, opleve en afvisning fra den unges side, der kan hentyde, at den unge ikke vil hjælpes. Dog er dette, i mange tilfælde, ikke realiteten. Afvisningen kan opstå på grund af den skyldfølelse, som mistrivsel ofte bringer med sig.

Hvis teenageren er en af de unge, der har udviklet evnen til at skjule sin mistrivsel, kan afvisningen endda være et tegn på, at teenageren i længere tid har fokuseret på alle andre end sine egne behov og derfor har formået at skjule sin mistrivsel for sig selv også. Hvis den unge, nok gange, har overbevist sig selv om, at mistrivslens problemer ikke er gyldige, kan det være overvældende og skræmmende pludselig at få noget andet at vide af en voksen, der ellers kun har til hensigt at hjælpe den unge.

Hvis du bliver afvist

Som voksen i samtalen med den unge, skal du ikke blive såret af denne afvisning. Den er på ingen måde rettet til dig. Hvis teenageren går sin vej midt i dit forsøg på at hjælpe, må du respektere det, for det er vigtigt at give den unge tid. Muligvis skal teenageren vænne sig til tanken om, at der er nogen, der oprigtigt interesserer sig for den unges tanker, liv og befindende, og at det ikke længere er nødvendigt at skjule mistrivslen.

Selvom afvisningen kan virke voldsom, betyder den ikke, at du skal opgive at stille din hjælp til rådighed. Det er vigtigt, at teenageren forstår, at du kan give forståelse og være en kilde til uforpligtende og ikke-dømmende kommunikation, og selvom den unge fortsat nægter at tale med dig, behøver det stadig ikke at være tegn på, at du ikke kan hjælpe. Gør det så tydeligt som muligt, at du er villig til at hjælpe, og forhåbentlig vil teenageren, over tid, vænne sig til tanken om at tale med dig.

Lyt uden at dømme

I kommunikationen med teenageren er det bedste, du kan gøre at lytte til alt, hvad den unge har at sige uden undren og uden at dømme. Forsøg ikke at løse problemerne med det samme. I mange tilfælde er det nok at lytte til teenagernes tanker. Her får den unge nemlig også muligheden for selv at lytte til de tanker, der i lang tid har været gemt væk sammen med mistrivslen. Når den unge har fundet ud af, at det, selvom det ikke er rart, er okay at have det dårligt psykisk, kan I, i fællesskab, finde vejen ud af mistrivslen.

Skrevet af Sara Lindbjerg Ligaard Sørensen

Kilder:

Psykiatrifonden, Tegn på mistrivsel hos børn og unge, https://www.psykiatrifonden.dk/boern-unge/til-undervisere/mistrivsel/tegn-paa-mistrivsel-hos-boern-og-unge.aspx

Hjælp til unge og rådgivning til forældre

Du er velkommen til at kontakte Teenagecoach Grethe Lindbjerg, uanset om du er forælder, teenager eller ung.


 

Etiket: , , , ,