Når juleglæden udebliver #teenager

juleglædenJuleglæden – så er den der…
– så er den der ikke…

Som barn kommer juleglæden snigende helt af sig selv. Den er der bare. Forventningsglæden, julestemningen, juleglæden. Sådan er det i hvert fald for de fleste børn.

Som teenager kan det godt forandre sig. Den umiddelbare juleglæde udebliver måske. Eller måske føles glæden ikke helt ægte. Det føles ikke på samme måde som tidligere.

Kære teenager

Hvis juleglæden udebliver, skal du ikke give op. Det kan godt være, at du ikke oplever den samme barne-juleglæde mere. Men du behøver ikke vente på, at julestemningen dukker op helt af sig selv. Du kan selv gøre en bevidst indsats for at finde juleglæden frem. Du kan sige ja tak til at lave hyggelige juleaktiviteter med din familie og dine venner. Du kan bage småkager, klippe julepynt, høre julemusik, se julefilm eller andre ting, som du forbinder med julehygge. På den måde hjælper du din julestemning godt på vej.

Kære forældre og andre voksne

Husk på at det kan være underligt og måske lidt trist for en teenager, når juleglæden ikke er så umiddelbar mere. Din teenager er ikke nødvendigvis sur eller muggen. Det kan være, at han eller hun skal vænne sig til, at juleglæden forandrer sig, når man ikke er barn længere.

Rigtig glædelig jul ❤

Jeg håber, at I i fællesskab får skabt en dejlig julestemning i jeres familie.

PS: For skilsmissebørn kan juleglæden have yderligere udfordringer. Fik du læst mit blogindlæg om jul for skilsmissebørn? Du kan læse indlægget her:
https://grethelindbjerg.dk/jul-for-skilsmisseboern/

Etiket: , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*