Om ADHD og veninder

Om ADHD og veninder
ADHD og veninder

At få en diagnose (som fx ADHD) kan både være en befrielse og en plage.

En befrielse fordi det giver mulighed for at forstå sig selv, blive forstået af omgivelserne samt få brugbar hjælp og støtte.

En plage fordi man kan føle sig så frygtelig anderledes og forkert. En plage hvis diagnosen bliver et stempel, som fastlåser og begrænser mulighederne.

Jeg har fået et spørgsmål i Brevkassen fra en pige, som fik konstateret ADHD for et års tid siden. I brevet skriver pigen om nogle af de udfordringer, det har givet hende i forhold til veninderne.

Du kan læse pigens spørgsmål og mit svar herunder.

Camilla skriver til Brevkassen:

Hej jeg er en pige 17 år gammel Jeg har ADHD, jeg først fik konstateret det sidste år. jeg er normalt ikke den der har lyst til at snakke om det, Jeg taler næsten aldrig om mit Adhd med mine veninder, de snakker ofte om deres problemer og det er altså psykiske som stress, og angst osv og jeg respektere dem.

Men når jeg så nævner bare en lille ting der omhandler mit Adhd så virker de fuldstændig ligeglade. De virker egoistiske, når de snakker om deres problemer. Jeg føler ikke at de helt forstår hvad Adhd i virkeligheden er, selvom jeg har prøvet at forklare dem hvordan jeg har det og hvorfor jeg har ADHD, de fatter ikke når jeg ikke kan overskue noget, de siger bare at jeg er doven og siger jeg er kedelig.

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, min mor forstår godt at det gør mig ked af det. Jeg orker dem bare ik mere.

Kære Camilla

Jeg tror, du har fuldstændig ret i, at dine veninder ikke helt forstår, hvad ADHD i virkeligheden er. Det er så helt utrolig svært for andre at forestille sig de udfordringer ADHD kan give i selv helt almindelige og dagligdags ting. Jeg kender ikke dine veninder, så jeg kan ikke sige om deres reaktion kan skyldes deres uvidenhed. Der er også den mulighed, at dine veninder simpelthen ikke ved, hvad de skal sige eller gøre, når du nævner din ADHD. At de ikke ved, hvordan de kan støtte dig. Måske er det denne magtesløshed, der er årsagen til de ubehagelige kommentarer om, at du er doven eller kedelig. Det er svært at sige.

Jeg forstår sagtens din længsel efter at blive lyttet til. Alle mennesker har brug for at blive hørt og forstået. Det er et helt naturligt behov. En af de skønne ting ved rigtig gode venner er netop, at man indimellem kan få lettet hjertet for sine frustrationer og bekymringer. Jeg kan godt forstå, at det gør dig ked af det, når dine veninder ikke forstår dig.

Hvordan har du det ellers med dine veninder? Er der andre gode ting i jeres samvær, som kan opveje, at du ikke kan snakke om din ADHD med dem? Føler du dig godt tilpas i deres selskab? Hygger I jer og laver hyggelige ting sammen?

Ovenstående er nogen af de ting, jeg synes, du skal overveje, inden du beslutter, om jeres venskab skal fortsætte.

Der er også den mulighed, at du fortæller dine veninder, at det gør dig ked af det, når de fx siger du er doven eller kedelig. Tør du sige det? Hvis du kunne fortælle det på en stille og rolig måde, kunne det måske hjælpe dine veninder med også at se tingene fra din vinkel.

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med de gode venskaber og med selve livet. Skulle du få brug for mere hjælp, er du altid velkommen.

Med kærlig hilsen

Grethe

Om ADHD

Hvis du vil vide mere om ADHD kan du besøge ADHD-foreningens hjemmeside her.

 

Teenagecoach, foredragsholder og forfatter