Skal du starte på efterskole? Brev fra en eks-efterskoleelev

Efterskole-sommerfugle-i-mavenSommerfugle i maven

Mon ikke der er en del kommende efterskoleelever, som lige nu går med de største sommerfugle i maven. Det er en kæmpe oplevelse at gå på efterskole, men det kan også være en stor udfordring.

Jeg har fået lovet til at bringe dette indlæg fra en pige som lige har afsluttet sit efterskoleophold.

At starte på efterskole

Da jeg startede på min efterskole, kunne jeg kun forestille mig, at alting ville blive skønt, og at det ikke ville blive andet en en supergod oplevelse. Jeg var sikker på, at jeg ville komme meget nærmere den person, som jeg gerne ville være. Jeg ville udvikle mig personligt og fagligt. Og jeg ville finde venner for livet.

Alt dette var selvfølgelig også en del af året, men man kan i hvert fald ikke sige, at det hele bare var fryd og gammen. Du skal være opsat på, at der kommer perioder, hvor intet går din vej. En tid hvor ingen vil forstå dig, og hvor intet kan få dig i godt humør igen. Alle får at vide, at man skal være klar på et hårdt men fedt år, men jeg vil være ærlig og sige, at jeg godt nok ikke havde troet, at det ville blive så svært.

Husk at nyde året

En anden ting som man altid får at vide er: “husk at nyde året mens det er der.” Dette er dog lettere sagt end gjort. Hvordan nyder man hverdagen, når den sagtens kan være fyldt med dårlige oplevelser, hårde gymnastikdage og alt for mange lektier? For mig kunne jeg først virkelig komme til at nyde efterskolelivet, da den første halvdel af året allerede var gået.

Ikke give op

I min svære periode var det vigtigt for mig at huske på, at jeg ikke måtte give op. Med høj sandsynlighed vil du på et tidspunkt få lyst til at stoppe. Bare stikke halen mellem benene og løbe væk. Jeg var slet ikke i stand til selv og overtale mig selv til at blive. Jeg måtte få hjælp udefra. Fra lærerne og fra mine forældre.

Fællesskabet

Selv da jeg var kommet over den svære tid, var det stadig, som om der manglede noget på efterskolen. Alle ville ikke fællesskabet lige meget. Få elever – men alligevel for mange – var ligeglade med, hvordan deres handlinger påvirkede alle andre og stemningen på skolen. Først efter vi havde været skitur til Østrig blev vores sammenhold virkelig styrket. Vi begyndte virkelig at ville de samme ting. Her kan man sige, at vi efter forstanderens ord virkelig kom op og flyve.

For mig var det målet, jeg havde styret imod hele året. Finde ro i fællesskabet og finde ro i mig selv.

Pige 15 år.

 

Etiket: , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*