Usynlige problemer

Usynlige problemer. Det er ikke altid til se se, hvad der er indeni. Hvilke tanker eller problemer der fylder. Her kan du læse en gymnasieelevs refleksioner over temaet: usynlige problemer.

En god klasse på gymnasiet

Jeg synes, at gymnasiet er et rigtig rart sted at være. Selvfølgelig var jeg meget nervøs, da jeg skulle starte i 1.g med nye venner, lærere og en ny hverdag. Men hurtigt faldt jeg ind i rytmen, som er gymnasielivet. Jeg er glad for, at jeg nu har fået større mulighed for selv at vælge mange flere fag til og fra end i folkeskolen.

I forhold til det jeg har hørt om de andre klasser på gymnasiet, er jeg virkelig glad for min klasse. Jeg går i en mindre klasse end de fleste andre. Vi er meget forskellige, hvilket jeg ser som en rigtig god ting. I mange tilfælde bliver der tit hurtigt dannet grupper og kliker i klasserne, men det er heldigvis ikke tilfældet i min klasse. Her betyder det ikke noget, når læreren laver arbejdsgrupperne, for vi taler alle godt sammen.

”Eliten”

Min klasse lyder fuldstændig som den optimale klasse, men som alt andet kan den ikke være perfekt. For selvom alle kan snakke med alle, er vi alligevel delt op. Den øverste gruppe, som jeg vil kalde eliten, består af 4 eller 5 fra klassen. Det er dem, der er bedst til fagene. De er altid glade og fyldt med energi. Hvilket er skønt engang imellem, men når dette er den eneste indstilling til livet, de kan have, er der ikke plads til alt andet, som også er vigtigt.

De er alle bedre at være sammen med alene, end når resten af eliten også er til stede, for så kan de lade den lalleglade facade falde. Det virker, som om at de gerne vil vise de andre, at de ikke kan være kede af det eller vrede, og at det gør dem ”seje”. Men efter min mening har de fuldstændig misforstået dette koncept.

”Bare vær dig selv!”

At være modig og respektindgydende er derimod at turde at vise sine følelser frem og tale om det, der svært at tale om. Årsagen til den misforståelse kan sagtens have en baggrund i for lavt selvværd. Mange unge tror, at de, for at andre vil holde af dem, skal gøre og sige bestemte ting, og mister derfor lidt evnen til at være sig selv uanset hvad.

Bare vær dig selv! Det er, hvad vi unge konstant hører, men det er altså noget nemmere sagt end gjort. Det lyder, som om at alle de voksne har glemt, hvordan det egentlig er at være ung. For som ung ved man altså ikke bare, hvem man er. Det er først her, man skal begynde med at finde ud af, hvem man er. Og uden tvivl er det helt okay at være usikker, men det næste skridt er at blive klar over at den usikkerhed er til stede, og somme tider har man brug for andre til at gøre denne opdagelse.

Udenpå og indeni

I min klasse er der en pige, som, jeg synes, er svær at blive klog på. Den ene dag er hun ovenud lykkelig og sprudler af glæde, som hun øser ud til alle og enhver, og den anden dag er hun ikke til at komme i kontakt med, fordi hun befinder sig et helt andet sted, måske i et sort hul af magtesløshed.

Til festerne drikker hun sig fuld og lader til at have det fantastisk. Men ofte, når hun bliver for fuld, tager magtesløsheden over igen, og hun er ude af stand til at finde ud af, hvad hun skal gøre af sig selv.

Hun får farvet hår og bliver klippet i en uendelighed og taler, om hvor tyk hun er, når hun i virkeligheden på ingen måde er det. Hun har altid en kæreste, og hvis det ikke fungerer, går der ikke længe før hun finder en anden.

Usynlige problemer

Jeg har gået og tænkt over, hvad årsagen til alt dette kan være, men først i år har jeg fundet ud af det. Hun fortalte det egentlig selv til hele klassen en dag for en uge siden. Hendes far har forsøgt at begå selvmord, og det er ikke første gang, og nu giver det hele mening. Hun føler sig ikke noget værd. For hvordan kan hun være nok værd, og være lige som hun skal være, når hendes far ikke vil være i den samme verden som hende. Hun kan intet gøre ved det, for det er ikke hendes ansvar at finde hans livslyst og heraf kommer hendes magtesløshed.

Hun forsøger at drukne den i alkohol, men den finder op til overfladen hver gang. Hun forsøger at ændre på sig selv for at få hendes far til at ville blive hos hende. Hun søger efter tryghed og en, der kan passe på hende i alle kæresterne. Hun indser ikke, at de ikke kan give hende, hvad hun har brug for. Måske finder hun aldrig den person, der kan erstatte den far, som hun aldrig rigtig har haft. Måske finder hun alligevel ud af, at hun er okay.

Jeg håber, hun bliver okay.

“Usynlige problemer” er skrevet af en gymnasieelev

Du kan læse flere blogindlæg her.


 

Etiket: , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*