Tegn på mistrivsel hos unge

Ungdomstiden kan være noget af en turbulent oplevelse. De fleste unge oplever humørskift og til tider voldsomt skiftende følelser. Det ene øjeblik er humøret i top, og i det næste øjeblik er det usikkerheden, vreden eller tristheden, der fylder.

Selvom humørskiftene kan virke voldsomme, er der ofte tale om helt almindelige reaktioner på alle de indre og ydre forandringer, der sker i ungdomstiden.

For forældre, lærere og andre voksne omkring de unge, kan det være svært at vurdere:
– Hvad er almindelige reaktioner?
– Hvad er mistrivsel?

Du har sikkert selv oplevet tvivlen, når du forsøger at få øje på mistrivsel hos et ungt menneske. Jeg håber, at dette blogindlæg kan hjælpe dig lidt på vej ved at give dig en overskuelig oversigt med mulige tegn på mistrivsel.

Hvad er den unges normale adfærd?

Når du skal have øje for mistrivsel, er det en stor hjælp for dig, hvis du har mulighed for at sammenligne den unges adfærd med den unges tidligere adfærd.

Unge mennesker er forskellige, og det er deres reaktioner på mistrivsel også. Hvad der er almindelig adfærd for ét ungt mennesker, kan være tegn på mistrivsel hos en anden unge.

• Nogle unge har mere brug for alenetid end andre.
• Nogle unge er mere temperamentsfulde end andre.
• Nogle unge har en mere melankolsk grundstemning end andre.
• Nogle unge har en venlig facade udadtil, der står i kontrast til deres indre liv.

Listen herunder er således ikke en færdig tjekliste men en guide, der sammen med dine observationer kan hjælpe dig med at få øje på unge mennesker i mistrivsel.

Tegn på mistrivsel

Når du ser efter mistrivsel hos unge, kan du holde øje med tilbagevendende og længerevarende fysiske, psykiske og adfærdsmæssige tegn.

Fysiske tegn på mistrivsel

De fysiske tegn på mistrivsel kan være:

• Rastløshed
• Uro
• Søvnproblemer
• Mavepine
• Hovedpine
• Ændringer i appetitten

Psykiske tegn på mistrivsel

De ovennævnte fysiske tegn på mistrivsel hænger ofte sammen med de psykiske tegn.

De psykiske tegn kan være:

• Tristhed
• Ensomhedsfølelse
• Fornemmelsen af at blive misforstået
• Tankemylder
• Bekymringer
• Selvbebrejdelse
• Vrede

Adfærdsmæssige tegn på mistrivsel

Du kan holde øje med følgende adfærdsmæssige ændringer:

• Fravær i skolen eller på uddannelsen.
• Koncentrationsbesvær
• Ekstra temperamentsfuld
• Isolation fra sociale aktiviteter
• Trækker sig ind i sig selv
• Konfliktfyldt kontakt med andre
• Søger voksenkontakt
• Søger i overdreven grad at please andre
• Overser egne behov (sult, tørst, kulde)

Sårbare livsvilkår for unge

Udover de fysiske, psykiske og adfærdsmæssige ændringer kan du være særligt opmærksom på unge mennesker, der oplever sårbare situationer eller har udfordrende livsvilkår.

Du kan lægge mærke til unge, der er påvirket af:

• Stressende situationer i skolen eller på uddannelsen
• Pres ved eksamener, optagelsesprøver eller vurderinger
• Store forandringer i hverdagslivet
• Skoleskift
• Flytning
• Skift af venner eller omgangskreds
• Utryg eller ustabil familiesituation
• Skilsmisse
• Sygdom
• Dødsfald

Hvad gør du ved mistanke om mistrivsel?

Hvis du får mistanke om mistrivsel hos et ungt menneske, vil det være naturligt at skrue op for opmærksomheden og nærværet.

Er det muligt og passende, kan du i fortrolighed dele dine observationer med forældre, lærere eller andre voksne, der er i kontakt med den unge.

Overvej hvornår du bedst har mulighed for at tale med det unge menneske om din bekymring.

Vent helst ikke for længe.

Jeg hører nogle gange en bekymring fra voksne i stil med denne:

”Jeg er bange for at gøre det værre.”

Du skal ikke være bange for at forværre situationen. Den unge får det ikke værre af at tale om problemerne. Heller ikke selvom han eller hun bliver ked af det, mens I snakker. Problemerne var der i forvejen, og de bliver ikke større af at blive italesat. Ofte kan det derimod være en lettelse at få sat ord på.

Hvordan snakker du med den unge?

Det kan virke overrumplende for den unge, når du henvender dig med din bekymring og stiller personlige spørgsmål. Vær derfor diskret og respektfuld når du starter samtalen.

Hvis den unge afviser din bekymring, kan det naturligvis skyldes, at du har fejltolket signalerne. Men det kan også skyldes, at den unge endnu ikke er klar til at se problemerne i øjnene eller ikke er klar til at tale om dem.

En enkelt forespørgsel eller en enkelt samtale er sjældent nok. Fortsæt derfor med at vise din interesse og omsorg for eleven og genoptag samtalen efter et stykke tid. Ved at vise din interesse for den unge over længere tid, giver du den unge mulighed for at åbne sig, når han/hun er klar.

Når du får samtalen i gang med et ungt menneske i mistrivsel, er det vigtigste redskab dine ører. I første om gang er der mest brug for, at du bare lytter. Lyt – uden at dømme og uden at problemløse.

Hvad har den unge brug for?

For mange unge kan gode samtaler med en voksen være en stor hjælp og støtte. Dét, at dele sine tanker og problemer med andre, kan i sig selv give lindring for det svære og forhåbning om, at det kan blive bedre.

Hvis du som voksen føler dig usikker på, hvad du kan bidrage med, kan du huske dig selv på følgende:

– Du behøver ikke at have særlige kompetencer for at kunne være en hjælp og støtte for unge i mistrivsel.

– Din tilstedeværelse, din tid og din empati er det allervigtigste.

Når et ungt menneske mistrives, kan der være brug for, at du involverer forældre, lærere eller andre, og i nogle tilfælde vil der være behov for professionel hjælp.

Jeg vil opfordre dig til at snakke med den unge om, hvad du vil gøre. Hvis du vurderer, at der er behov for at inddrage andre, eller hvis du føler dig forpligtiget til at underrette andre, kan du vise den unge din respekt ved som minimum at fortælle, hvad du vil gøre – og hvorfor.

NB: I Danmark har alle underretningspligt vedr. børn og unge.

Kilder og litteratur

Psykiatrifonden, Tegn på mistrivsel hos børn og unge, https://www.psykiatrifonden.dk/boern-unge/til-undervi-sere/mistrivsel/tegn-paa-mistrivsel-hos-boern-og-unge.aspx