Sociale medier – skal du være bekymret?

Sociale medier – skal du være bekymret?

Dette indlæg om unge og sociale medier er skrevet af en ung gæsteskribent.

Sociale medier

Efter årtusindskiftet er medialiseringen af de veludviklede lande i verden for alvor blevet en realitet. Sociale medier som Facebook, Instagram og YouTube har, de seneste 15 år, fået en gradvist større rolle i vores hverdagsliv, og i dag bruger 3 ud af 4 unge, i aldersgruppen 13-23 år, dagligt sociale medier.

Medialiseringen har videreført 1980’ernes globalisering, og verden bliver stadig mindre i takt med, at vi får adgang til mere og mere information om kulturer og livsstile fra alle verdens lande.

De sociale medier har været årsag til megen kritik. Men er bekymringerne reelle, og hvad er de gode sider ved de sociale medier?

Ulemper ved de sociale medier

FOMO

FOMO (Fear-of-missing-out) er et fænomen blandt mange unge i forbindelse med de sociale medier. Hvis man er ramt af FOMO, må man konstant have sin mobil indenfor rækkevidde, så man ikke går glip af hverken begivenheder blandt vennerne eller de nyeste trends.

FOMO spiller en rolle i det øgede stressniveau, blandt alle aldersgrupper, der, for tiden, er en realitet i det danske samfund. Det er umuligt at være med på hver eneste trend og at høre alt det nyeste om de kendte, men mediernes opbygning hentyder, at det ikke er godt nok, hvis vi ikke følger med i alt, hvad der sker på de sociale medier.

Der er en forventning om, at man, som ung, altid kan kontaktes på især mediet Facebook, da Facebooks beskedprogram, Messenger, har overtaget SMS’er og telefonopkalds rolle.

Dette er ikke i sig selv dårligt, men Facebook er, med sin store popularitet, nemme tilgængelighed og gode mulighed for kommunikation, blevet en platform for megen mobning og endda også seksuelle krænkelser.

Perfekthed og et fordrejet verdensbillede

FOMO kan, udover stress, også føre til afhængighed, der kan være på linje med mange andre misbrug, da virkeligheden og den afhængiges reelle liv og behov må vige pladsen for en konstant tilstedeværelse på de sociale medier. Det kan være afhængighed af likes og positive kommentarer, men det kan også være afhængighed af ”en daglig dosis af perfekthed”.

Sociale medier, som Instagram, benyttes ofte til at udstille og fremvise den bedste side af sig selv – alle de perfekte sider. Sammenligninger mellem de unges egne liv og de perfekte profiler på Instagram kan føre til lavt selvværd, der i sidste ende kan lede tilbage til mere afhængighed.

Den unge tror, at den eneste måde at opnå lykke er at få flere likes og positive kommentarer og at skrue op for dosen af daglig perfekthed fra andre profiler, så perfektheden muligvis smitter af på den unge.

Det er egentlig en ond, kontinuerlig cirkel, hvor den unge ikke opnår andet end et fordrejet verdensbillede. I sidste ende, kommer den teenager, der rent faktisk føler sig forkert og uperfekt i forhold til andre, til at videreføre perfekthedens facader i egne profiler på de sociale medier. Denne teenager bliver derfor årsagen til en anden teenagers mangel på lykke og lave selvværd.

I perfekthedsverdenen får de uopnåelige idealer lov til at fortsætte med at hive unge ind i deres onde cirkel.

Fordele ved de sociale medier

JOMO

Som en modreaktion på FOMO er fænomenet JOMO (Joy-of-missing-out) opstået. Her er der fokus på at være til stede i virkeligheden – i nuet.

De unge overtager kontrollen fra den onde cirkel og træder ud af afhængigheden, så de sociale medier nu kan blive til en positiv del af livet. Det er selvfølgelig, på ingen måde, så nemt at få afhængigheden til at slippe sit tag, som det lød i ovenstående linje.

En metode til dette kan dog være at udføre en såkaldt Social Media Cleanse; en rensning fra sociale medier, hvor man logger af samtlige medier i en længere periode. Herefter er man ikke længere påvirket af afhængigheden og kan, mere realistisk, tage stilling til, hvilke sociale medier er relevante for enkeltpersonen.

For sociale medier har ikke kun ulemper.

Kommunikation og fællesskab

Medier, som Facebook, kan være med til at skabe digitale fællesskaber, der er vigtige i mange unges hverdag. Facebook er, grundlæggende, et redskab til kommunikation. Her finder de unge information om fritidsaktiviteter, sociale aktiviteter og fritidsjobs.

Mediet bruges også til vedligeholdelse af venskaber med venner, der befinder sig, geografisk, langt væk. Dette gøres ved hjælp af Messenger, der fungerer godt til formålet. Messenger bliver samtidig, flere gange dagligt af unge, benyttet til aftaler om arrangementer, filmaftener, osv.

Derudover kan mediet bruges som en social søgemaskine, der kan give et indblik i andres personligheder – et førstehåndsindtryk – inden mødet med en ny person.

Mere end influencers

De sociale medier kan, i mange tilfælde, være kilde til megen inspiration og læring. Videoplatformen, YouTube, er grundlaget for mange youtubere – influencers -, der opbygger en gruppe af følgere, som udvikler sig til et fællesskab, der deler interessen for den underholdning, youtuberen offentliggør.

Der findes, selvfølgelig, kanaler på YouTube, der sjældent indeholder mere end f.eks. gaming eller make-up-vejledning, men flere og flere youtubere bruger deres platform til at gøre en forskel i verden. Nogle youtubere underviser deres seere i forskellige emner som kultur og videnskab, og andre oplyser vigtige taleemner som menneskerettigheder.

Denne positive indflydelse, som indholdet af disse kanaler, har på de mange unge følgere fører til en bredere forståelse for forskellighed blandt mennesker, og youtubere og influencers på andre sociale medier er med til at udvide horisonter for den unge generation.

Her kan der tegnes en streg til globaliseringen, der, igennem medierne, gør de unge opmærksomme på problemstillinger over hele verden. Youtubere kan, i flere tilfælde, rent faktisk være aktivister, der kæmper for menneskerettigheder eller miljøet.

I skrivende stund er youtuberen, MrBeast med 20,7 millioner følgere, gået sammen med 600 andre youtubere om kampagnen #TeamTrees, der indeholder målet om at få plantet 20 millioner træer inden den 1. januar 2020. I dag er det hidtil antal af plantede træer oppe på 13 millioner.

Disse projekter påvirker de unge til også at tage stilling til verdens problematikker og til at tage sagen i egen hånd, når muligheden for indflydelse er til stede.

Konsekvenser

I de sociale mediers levetid, indtil nu, har fokusset ligget på de negative konsekvenser, der kan føre til afhængighed og fordrejede verdensbilleder.

Dog må vi huske, at der er negative og positive konsekvenser ved alle fænomener, og det er vigtigt at kigge på begge, men nu må det være på tide også at få øje på alle de gavnlige dele ved de sociale medier.

Skrevet af Sara Lindbjerg Ligaard Sørensen

Kilder:

Agenda, FOMO vs. JOMO af Trine Munk Bertelsen og Stine Leemann, https://agenda.studentersamfundet.aau.dk/2019/03/fomo-vs-jomo/

Faktalink, Unge og sociale medier af cand.comm. Anne Anthon Andersen, https://faktalink.dk/titelliste/unge-og-sociale-medier

Selfie Generationen

Du kan også læse blogindlægget Selfie-generationen.


 

Etiket: , , , , ,