Til mit yngre jeg

Til mit yngre jeg

Til mit yngre jeg er skrevet af en ung. Nikoline, der nu går på universitetet, tænker tilbage på teenageårene:

Til mit yngre jeg

Teenageårene var for mig, og de fleste andre, en meget forvirrende tid. De første af årene, var som at blive ramt af en tornado.

Kropsbevidsthed, idealer, karakterer og ikke mindst en følelse af ikke at være værdifuld nok. En følelse af at skulle være ”likeable”.

Det sværeste for mig, var nok det med, at man ikke altid følte sig værdifuld nok til at være med eller at være likeable. Jeg følte aldrig, at jeg var sjov nok eller folk i min omgangskreds værdsatte mit selskab, selvom de nok gjorde det.

En smule introvert

Mit store problem var jo nok, at jeg er en lille smule introvert. Lige så snart vi samlede os i en stor vennekreds, følte jeg aldrig, at jeg kunne følge med. Jeg troede, at det var der, man skulle være mest på. Det var de mest højtråbende, der blev sat pris på, grinet af og dem, der fik den opmærksomhed, jeg troede var den vigtigste at få.

Det skabte mange spekulationer for mig. Jeg prøvede at være en af dem, der kunne råbe, sige sjove ting og være midtpunktet. Men hver gang sad jeg alligevel tilbage med en ubehagelig følelse. For det var jo ikke mig. Og jeg følte mig langt fra mere værdsat. Nærmere en følelse af at være til grin.

Jeg ville ønske, at jeg havde vidst

Jeg vil så inderligt ønske, at jeg havde vidst, at det er okay at trække sig fra de store kredse. At det er okay ikke at have lyst til at være midtpunktet. At det at se bare en eller to venner ad gangen, er så meget mere værdifuldt for mig. Det er der, man bliver hørt rigtigt, der man kan slappe af, være sig selv, være sjov uden at føle sig til grin. Langt mere værdifuldt.

Jeg kan se det på min nuværende omgangskreds. Det er dem, jeg har fulgtes med på 2 mandshånd, der har villet mig, når jeg har haft brug for at trække mig, det er dem, der stadig hænger ved efter så mange år. Langt mere værdifulde venner, der støtter mig i min introverthed. Der lytter til dig eller forstår, når du har brug for at være alene.

Jeg husker tydeligt

Jeg husker tydeligt, hvor ulidelige de følelser var. Til tider vender de også tilbage, men i langt mindre grad.

I dag har jeg også en anden erfaring. I dag ved jeg, at mine venner sætter lige så meget pris på mig, som jeg gør på dem. I dag ved jeg, at jeg hverken er kedelig eller værdiløs, hvis jeg har brug for at trække mig.

Jeg ved bare, at jeg gør noget godt for min mentale sundhed og det betyder mere end noget andet. Og allervigtigst, så ved jeg at der er håb forude. Det mørkeste af de mørkeste tanker, kan altid blive vendt.

Der er altid lys forenden af tunnelen, uanset hvor svært det føles.

Mit vigtigste råd til mig selv

Mit vigtigste råd til mig selv ville nok have været at stå ved den, du er. Det får man absolut mest ud af. Accepter den person du er og erkend, når du har brug for luft og brug for at lade op.

Til mit yngre jeg er skrevet af Nikoline.

Vil du læse mere om teenageliv? Du kan tilmelde dig mine mails om teenageliv.