Din egen bedste ven

Din egen bedste ven

Dette blogindlæg er skrevet af en ung gæsteskribent.

Tal til dig selv, som var du din egen bedste ven

Har du nogensinde haft følelsen af ikke at være god nok?

Eller har du nogensinde bekymret dig om, hvad andre tænker om dig?

Forkerthed og bekymringer

Igennem hele mit liv har jeg levet meget i mit hoved og har haft dominerende følelser af forkerthed, bekymringer om hvad andre tænker og angst for ikke at være god nok. Som barn og teenager havde jeg denne forestilling om, at når jeg blev voksen skulle jeg have mand, hus, to børn, bil og hund.

Jeg havde et sort/hvidbillede af, hvordan verden så ud og hvordan jeg skulle passe ind i den. Det viste sig så, at verden har mange flere farver og nuancer end jeg havde forventet og det fik indflydelse på mit liv.

Ærlig overfor mig selv

Det sidste år af gymnasiet indgik jeg i et lesbiskforhold med en af mine daværende klassekammerater, som jeg var meget forelsket i. Jeg havde svært ved at sige det til både familie og venner, da jeg var bange for, hvad de nu måtte tænke.

Men når jeg reflekterer over dette i dag, var jeg ærlig overfor mig selv og mine følelser. Så principielt er det fuldstændig ligegyldigt, hvad andre tænker og mener om én, så længe man kan se sig selv i øjnene (også selvom det kan være svært). Og jeg er glad for at jeg lyttede til min egen mavefornemmelse end til alle andres, for det forhold lærte mig utroligt meget om mig selv og verden.

Jeg prøvede at passe ind

Udover en ny seksualitet, der skulle udforskes og et forhold med et andet menneske, der skulle bygges op, havde jeg alligevel svært ved at se mig selv i øjnene på andre områder.

For dette liv har indtil nu lært mig, at det som fundament består af relationer og den vigtigste relation, man ofte glemmer, er én selv. Konstant prøvede jeg at passe ind i andres verden i stedet for at passe ind i min egen.

Jeg har derfor kæmpet med at passe ind og være den rigtige for alle andre, i stedet for at være den rigtige for mig selv. Min tendens til at glemme mig selv i alle mine relationer er en evne jeg var og er rigtig dygtig til. Og med min indre kritiker (som de fleste af os kender) på slæb blev livet en byrde og knapt så sjovt at leve.

Mit pleaser-gen

Jeg glemte selvfølgelig også mig selv i mit romantiske forhold med min veninde fra gymnasiet, fordi jeg ville være og gøre alt for hende, med de pleaser-gener jeg besidder. Men som sagt er livet som pleaser ikke godt for ens relation til sig selv og derfor blev jeg langsomt mere deprimeret end jeg var i forvejen.

Dette bunder i at jeg ikke var i kontakt med mine følelser og havde derfor utrolig svært ved at sætte grænser, fordi jeg lod alle andres behov komme før mine egne. Samtidig med, at jeg indgik i et forhold til et andet menneske, anede jeg sideløbende ikke noget som helst om, hvem jeg var og gerne ville være.

Denne dag i dag har jeg ingen kæreste og skal heller ikke have det i den nærmeste fremtid, for jeg skal date mig selv til jeg har lært den person, der er indeni, at kende og er blevet komfortabel og tryg ved den.

Alle er uperfekte

Derfor er mit budskab til andre unge og voksne, at lære det vigtigste menneske i jeres liv at kende, nemlig jer selv.

Lær at være jeres egen bedste ven og at alle er uperfekte.

Accepter jeres fejl og mangler og vær åben for at lære af dem.

Alle mennesker er født med styrker og svagheder og det er netop den konstruktion der gør os alle unikke og lige meget værd. For verden har brug for forskelligheder og verden har brug for det der gør dig til netop dig. Så gå på opdagelse i jeres egne styrker og svagheder og find ud af, hvordan disse evner og karaktertræk kan gøre verden til et bedre sted.

Denne stræben efter at være perfekt har jeg opgivet, for det kan jeg bruge hele mit liv på, i stedet for at leve det. Jeg har efterhånden erkendt at det er en nødvendighed at acceptere sig selv i alle afdelinger, for at kunne leve det mest autentiske og lærerige liv.

At være i mine tanker

Jeg accepterede mig selv ved anvendelse af min yndlingsmetode, nemlig at være i mine tanker. Men problemet var at jeg før i tiden havde negative tankemønstre, som ”jeg er ikke god nok”, der førte til negative følelser.

I samarbejde med min psykolog lærte jeg, hvordan man kan ændre disse tanker ved at give sig selv komplimenter, bekræftelse og anerkendelse hver dag. Med andre ord at man taler til sig selv, som man ville tale til sin bedste ven.

Det er vigtigt at huske på, at det kræver blod, sved og tårer at dæmpe sin indre kritikker og det er en kamp der må kæmpes konsekvent hver dag. Det er ikke en nem kamp og der vil komme tilbagefald, hvor tankerne med negativ energi kommer snigende, men her handler det om at være vedligeholdende og blot lade tankerne strejfe forbi ligesom skyer.

Din egen bedste ven

For når først man bliver sin egen bedste ven, får man et evigt venskab, som aldrig kan brydes og når blot rejsen er begyndt garanterer jeg, at frihed og lethed vil strømme igennem både krop og sind. Denne energi vil ikke blot være til glæde for dig selv, men også for alle andre og vil gøre verden til et rart og smukt sted at være.

Skrevet af Helene Kinnerup, 20 år.

Vil du have hjælp til at blive din egen bedste ven? Du kan få hjælp med coaching for teenagere og unge.

Vil du læse mere om teenageliv? Du kan tilmelde dig mine mails om teenageliv.