(Opdateret 2022)
Er det ok at lyve?
Løgn findes i mange former. Fra de små såkaldte hvide løgne til de løgne, der smutter ud af munden, før vi tænker, og så er der de situationer, hvor vi bevidst beslutter os for at undgå sandheden.
Er det ok at lyve lidt? Kan det være i orden at stikke en løgn? For ikke at såre? For at give et bedre indtryk? Fordi sandheden er for skamfuld?
Hvis du læser videre, får du indblik i en ung piges tanker om sine værste løgne.
Min værste løgn
Jeg er en stor fed løgner. Det er vi alle sammen nu engang, men specielt mig.
Min værste løgn 1
Jeg lyver om hvor jeg er henne, hvad jeg laver, hvem jeg er sammen med, hvad jeg har sagt til den og den person. Alt sammen bare for at sætte mig selv i bedre lys. For at være sikker på at jeg bliver accepteret. Jeg vil være den bedste version af mig, for alle. Derfor lyver jeg. Må man gerne det?
Min værste løgn 2
Det her er nok den værste. Det ville nogle i hvert fald mene. Når jeg står op om morgen, spørger min far mig altid: ”Er du lykkelig for tiden?” ”Ja far, Hvorfor skulle jeg ikke være det?”
Det er en stor fed løgn. Jeg er ikke lykkelig, jeg er ikke glad, jeg er ikke sur. Jeg er tom. Tom for følelser jeg burde have, jeg burde føle. Er der noget i vejen med mig? Hvad sker der? Den eneste følelse der står helt klart for mig somme tider, er vrede. En mørk, dyster og hungrende vrede. Den hungrer efter mere vrede og ødelæggelse. Men jeg ved at man ikke må ødelægge andre, det har jeg lært. Så hvis jeg ikke kan ødelægge dem, må jeg ødelægge mig selv. Det er også min egen skyld i sidste ende. Jeg er sur, jeg er vred, jeg er dum. Værdiløs.Min værste løgn 3
Nogle andre folk ville måske mene at denne løgn var den værste. Jeg ved det ikke. ”Hvad er det?” ”Nårh, jeg har bare brændt mig på en ovn.”
Den pure sandhed er, at det er løgn. En stor fed løgn, der kom fra en stor fed løgner. Jeg har ikke brændt mig på nogle ovne, jeg er ikke klodset. Jeg er bare vred. Vred på mig selv, fordi jeg er, som jeg er.
Men det er altid en kamp. Man kan ikke finde rundt i sine egne løgne til sidst. Hvad skal jeg sige, at jeg nu har lavet? Ingen må finde ud af det. Det er min hemmelighed. Nok se, ikke røre.Min værste løgn 4
Jeg personligt synes denne løgn er den værste. For jeg løj. Jeg løj om at jeg elskede ham. Det gjorde jeg ikke. Jeg misbrugte ham og hans tillid. Hvor ondt et menneske kan man være?
Mest af alt var det fordi jeg var bange. Bange for at miste ham, når vi skulle væk. Væk fra det sted vi altid plejede at være sammen. Så hvad ville den bedste metode være? Jeg er messed up.Jeg vil gerne en dag lade være med at lyve. Men den dag kommer nok om noget tid. Jeg skal først acceptere en ting. Og det er mig.
Men husk grunden. Den eneste du faktisk kan stole på er dig selv. Så hvorfor ikke lyve?
Skrevet af Nikoline.
Få styr på sandheden og løgnene
Jeg er klar tilhænger af, at vi står ved sandheden. Samtidig ved jeg, hvor svær, grænseoverskridende eller skamfuld sandheden kan føles.
Er du teenager og har brug for at sige dine løgne højt til en udenforstående, kan jeg hjælpe dig.