Styrk relationen til dine elever

Inspiration til dit/jeres relationsarbejde.

Styrk relationen til dine elever – Til lærere og andre fagfolk leveres straks pr. mail som en pdf-fil. Materialet kan anvendes som E-bog på fx iPad, eller det kan udskrives.

Dit udbytte

Du får styrket og udviklet dine relationer til dine elever.

Formål og beskrivelse

Dette materiale henvender sig til lærere, pædagoger, vejledere eller andre fagfolk, der arbejder med unge mennesker på skoler, efterskoler, ungdomsuddannelser eller på andre institutioner. Du/I kan anvende materialet personligt, i en personalegruppe eller generelt på skolen/institutionen.

Formålet med materialet er at vejlede dig og dine kollegaer igennem en proces, hvor du/I undersøger, afdækker og arbejder med jeres relationer til eleverne.

Materialet er praksisnært og kommer med helt konkret viden og tilhørende øvelser, der gør det nemt at give relationsarbejdet et servicetjek.

Indhold

Du bliver i materialet præsenteret for nedenstående fem punkter til dit arbejde med relationerne. Hvert punkt indeholder baggrundsviden, refleksionsspørgsmål og tilhørende øvelser.

Fem punkter til relationsarbejdet:

  1. Relationsarbejde foregår hele tiden
  2. Venlighed og respekt
  3. Personlig interesse
  4. Fordel din opmærksomhed
  5. Tydelighed og tryghed

Relationscirklen er ligeledes en del af materialet. Relationscirklen kan anvendes som et konkret redskab til afdækning og synliggørelse af dine nuværende relationer samt bruges som afsæt til fremtidig styrkelse af relationerne. Du bliver præsenteret for to forskellige måder, hvorpå du kan anvende relationscirklen.

Uddrag fra materialet:

Relationsarbejde er essentielt i dit arbejde med unge mennesker. Det gælder uanset, om du er lærer, pædagog, vejleder eller på anden måde arbejder med unge mennesker. Din relation til de unge er selve fundamentet for dit faglige arbejde.

En tillidsfuld relation er afgørende for, om de unge vil lytte til dig, stole på dig, lære af dig og tage imod din hjælp og rådgivning.

Hvordan gør du dig fortjent til de unges tillid?

Ovenstående sætning er udgangspunktet for det relationsarbejde, som dette materiale vil præsentere for dig.

Som fagperson er du sikkert allerede klar over, at gode relationer ikke altid kommer af sig selv. Der er et stykke arbejde, der skal gøres for at sikre, at de unge kan opleve tillid og tryghed.

For at yde et professionelt stykke relationsarbejde, er det en stor fordel at være bevidst om dine personlige præferencer eller automatiske reaktioner og sommetider dirigerer dig selv i en anden retning. De elever, som det falder dig sværest at etablere en god relation til, er ofte dem, hvor der er brug for, at du gør en ekstra indsats.

En efterskolemedarbejder siger:

Vi læste Louise Klinges Relationskompentence i sommers, og dit materiale gør arbejdet med relationsopbygningen meget konkret og let at gå til – det er fedt

– Mia Schöne Zabriskie, Viceforstander