Kontaktlærer

Kontaktlærer, reservemor, indpisker, trøster, advokat, hyggeonkel og rådgiver for forældre. En kontaktlærer har utallige funktioner i én og samme rolle.

Hvordan er du klædt på til den mangfoldige rolle som kontaktlærer?

De fleste efterskolelærere går i gang med opgaven som kontaktlærer ved hjælp af helt almindelige medmenneskelige kompetencer – uden yderligere forberedelse. Efter min mening er almindelig sund fornuft og almen menneskeforståelse et rigtig godt udgangspunkt for en kontaktlærer. Men mon ikke de fleste kontaktlærere har stået i en situation, hvor de blev i tvivl om, hvad der egentlig vil være det bedste at gøre lige nu.

I denne artikel vil jeg fremhæve nogle elementer i kontaktlærerrollen, som jeg mener, er betydningsfulde for et godt og relationsskabende kontaktlærerarbejde.

Artiklen blev oprindeligt bragt i magasinet Efterskolen januar 2018.

Efterskoleelev – barn eller voksen

Man kan nemt komme til at have for store forventninger til efterskoleeleverne i dagligdagen. Mange elever kan virke voksne i deres fysiske fremtoning. Uanset om det drejer sig om høje unge mænd eller veltalende piger. Eleverne kan optræde meget vidende, selvbevidste og modne.

Bag den tilsyneladende næsten voksne elev gemmer sig et barn. Dette er en viden, som er god at have i baghovedet i det daglige møde med eleverne.  På den måde bliver det nemmere at afstemme vores forventninger til eleverne og ikke lade os vildlede af deres ydre tilsyneladende voksne fremtoning.

Det er værd at huske, at efterskoleelever endnu ikke har den samme evne til empati, refleksion og risikostyring som voksne. De unge træffer i højere grad beslutninger på et følelsesmæssigt og til tider irrationelt grundlag. Elevernes følsomhed og umiddelbart egoistiske handlinger kan sætte en kontaktlærers tålmodighed og professionelle rolle på prøve i hverdagen.

En god portion tålmodighed samt indsigt og forståelse for unge menneskers igangværende udvikling, ser jeg, som vigtig ballast for en kontaktlærer.

Efterskolehverdagen giver eleverne rig mulighed for at styrke deres udvikling af empati og evnen til risikostyring. Som kontaktlærer kan du give dine elevers personlige udvikling et ekstra løft, ved at hjælpe eleven til at reflektere over sine egne reaktioner og handlinger samt hjælpe eleven til at korrigere uhensigtsmæssig adfærd.

Hvad kan vi (ikke) forvente af eleverne?

Følgende evner er under udvikling i efterskolealderen, og disse evner er derfor ikke på højde med voksnes:

Risikostyring

– evnen til at kunne forudsige og tage højde for de langsigtede konsekvenser af egne handlinger/beslutninger.

Refleksion

– evnen til at inddrage samtlige aspekter i sine overvejelser.

Empati

– at se tingene fra andres vinkel og evnen til at kunne sætte sig i andres sted.

 De gode relationer

Den gensidige tillid mellem kontaktlærer og elev er af uvurderlig vigtighed, hvis det skal lykkes kontaktlæreren at hjælpe og støtte eleverne optimalt i løbet af efterskoleåret. Hvis ikke der er en god relation, kan eleven virke usikker, ligeglad eller decideret afvisende i sin adfærd.

En elev har brug for at have en grundlæggende tillid til sin kontaktlærer for at turde åbne sig og tale om sine problemer eller for at kunne tage imod hjælp i svære situationer. Det er ikke nok, at vi siger til eleverne:

”Du kan altid komme, hvis der er noget.”

Vi bliver langt mere troværdige i elevernes øjne, hvis vi med vores adfærd viser oprigtig interesse for eleven.

I nogle tilfælde opstår den gode relation nærmest automatisk. Andre gange må kontaktlæreren arbejde bevidst for at opbygge relationen til eleven. I nogle tilfælde er det særligt svært, og kontaktlæreren må arbejde professionelt med relationen, hvis det skal lykkes.

Jeg har samlet en håndfuld fokuspunkter, som jeg mener, er vigtige i relationsarbejdet. Flere af punkterne kan forekomme banale og selvfølgelige, men det gør dem ikke mindre vigtige. Det er ofte de små ting, der har størst betydning for relationer mellem mennesker.

Fokuspunkter i opbygning af lærer-elev-relationer:

·        Relationsarbejde foregår hele tiden.

·        Venlighed og respekt.

·        Personlig interesse.

·        Fordel opmærksomheden.

·        Tydelighed.

Relationsarbejde foregår hele tiden

Relationsarbejde er ikke noget, der foregår i afgrænsede tidspunkter af efterskolehverdagen. Relationsarbejde foregår hele tiden. Alt hvad du gør og siger, bliver af eleverne tolket som en del af relationen. Denne viden blev ekstra tydelig for mig under læsning af Louise Klinges Ph.d. om lærerens relationsarbejde.

Du er altså ikke kun kontaktlærer for eleven i særlige kontaktgruppesituationer. Elevens tillid til dig bliver påvirket af den måde, de oplever dig på i alle situationer på efterskolen: i undervisningen, ved rengøringstjek, i mødet med andre elever osv.

Venlighed og respekt

Elever kan hurtigt blive usikre på, om deres lærer kan lide dem. Det er ikke en selvfølge for alle elever, at deres lærer interesserer sig for dem. Denne tanke kan fx komme af tidligere dårlige skoleerfaringer, eller den kan opstå af elevens indre usikkerhed.

En stærk trædesten i opbygningen af gensidig tillid er derfor noget så simpelt som at optræde med venlighed og respekt overfor eleverne. Et lille smil kan gøre en verden til forskel.

Personlig interesse

Når du viser eleven personlig interesse, bliver relationen ofte styrket. At du kan huske dine elevers navne, at du er opmærksom på deres daglige trivsel og kan stille venlige og interesserede spørgsmål kan styrke elevens tillid til dig som kontaktlærer.

Fordel opmærksomheden

I hverdagssamtalerne med kontaktgruppen vil jeg anbefale, at du forsøger at fordele din opmærksomhed mellem alle dine elever. Der er ofte elever i kontaktgruppen, som snakker mere end andre og derfor nemt kommer til at fylde. Der kan også være elever, som det falder dig nemmere at snakke med på grund af fælles interesser. Det er vigtigt, at alle elever føler sig set og hørt af dig som kontaktlærer.

Tydelighed

Elever er oftest mest trygge ved tydelige lærere. En tydelig lærer er let at aflæse og ensartet i sine reaktioner. Mange elever bliver utrygge, hvis læreren bruger ironi og sarkasme, fordi de simpelthen ikke er i stand til at afkode, hvad læreren egentlig mener. Min anbefaling er, at kontaktlæreren dropper sarkasmen og skruer kraftigt ned for ironien, for at sikre en tillidsfuld relation.

Når du som kontaktlærer er sammen med eleverne, har du, som den voksne, ansvaret for samværet. Det betyder, at du skal være opmærksom på elevernes opførsel overfor hinanden. Jeg mener, at du har pligt til at påtale og korrigere, hvis eleverne siger eller gør ting, som kan virke sårende for andre elever. Hvis vi lukker øjne og øre og lader noget passere uden vores reaktion, har vi indirekte accepteret denne form for handling.

Sårbare og frafaldstruede elever

Mange efterskoler døjer for tiden med frafaldsproblemer, og der er gang i mange tiltag for at afhjælpe problematikken. Set fra mit ståsted er dét at skabe gode og tillidsfulde relationer mellem elev og kontaktlærer en meget vigtig brik, når vi skal spotte og hjælpe sårbare og frafaldstruede elever.

En tjekliste med faresignaler er svær (måske umulig) at opstille, men ved at vise vedholdende opmærksomhed på alle elever og stille interesserede spørgsmål, kan vi komme tættere på den enkelte elev og dennes trivsel. Den tillidsfulde relation øger desuden chancerne for, at en sårbar eller frafaldstruet elev selv opsøger hjælp hos kontaktlæreren.

God arbejdslyst

Kontaktlærere rundt omkring på landets efterskoler gør hver dag en kæmpe indsats for deres elever. Jeg håber, denne artikel kan give yderligere inspiration til kontaktlærerarbejdet.

Du finder den oprindelige udgave af artiklen i magasinet Efterskolen her.

PS: Har du læst mine Gode råd til efterskoleforældre? og set mine Kurser og foredrag for efterskoler?